Fra talg til bivoks til kunst: det europæiske lys' historie
Lys rundt om i verden, del 1
I dag tænder vi et lys for hyggens skyld. Gennem det meste af Europas historie var et lys helt enkelt den eneste måde at arbejde videre på efter solnedgang – og et godt lys var en luksus.

Romerne gik i gang
Romerne var blandt de første i Europa, der lavede rigtige lys: en væge af snoede fibre, som man dyppede igen og igen i smeltet fedt, indtil der var bygget et tykt lag op. De fleste lys var lavet af talg, altså dyrefedt. Det var billigt, men det osede, lugtede og drev. Der fandtes også lys af bivoks, men de var dyre og blev mest brugt af de rige og i templer.
Middelalderen: voks til kirken, talg til hjemmet
Da Romerriget faldt, blev olivenolie til lamper en mangelvare i Nordeuropa, og lysene fik endnu større betydning. Bivoks brændte rent og duftede sødt, så den gik til kirker og klostre. Almindelige hjem måtte klare sig med osende talg.
Lysfremstilling blev et rigtigt håndværk. I Frankrig kendes et lysstøberlav helt tilbage fra 1061. I London fandtes der to adskilte lav, Tallow Chandlers og Wax Chandlers. Wax Chandlers fik deres kongelige privilegiebrev i 1484 – et tegn på, hvor forskellige de to verdener var. Omkring 1400-tallet dukkede der lysforme op i Paris, så man ikke længere behøvede at dyppe lysene ét lag ad gangen.
1700- og 1800-tallet: videnskaben kommer til
Hvalfangsten bragte spermacet med sig, en hård voks fra kaskelothvalen, som brændte klart og jævnt. I 1825 tog de franske kemikere Michel Eugène Chevreul og Joseph-Louis Gay-Lussac patent på stearin, et hårdt materiale af fedt, der brænder rent. I 1834 tog Joseph Morgan i Manchester patent på en maskine, der kunne lave omkring 1.500 lys i timen, og fra 1850’erne kom paraffinvoks, lavet af olie og skifer. Pludselig var gode lys billige for alle.
Pæren – og et nyt liv
Så kom petroleumslampen, og fra 1879 elpæren. Lys var ikke længere nødvendige for at få lys. Men de forsvandt ikke. De flyttede hen på spisebordet, vindueskarmen, adventskransen og i kirken. I 1900-tallet blev de til dekoration med nye former og farver, og i 1990’erne begyndte lysmagere at se på plantevoks som soja.
Det nyeste kapitel
Her begynder vores egen historie. I vores værksted i Riga hælder vi sojavoks i vores egne forme og færdiggør hvert eneste lys i hånden. Vores lys bærer engle, dyr, skove og ansigter – små skulpturer, du kan beholde som pynt eller tænde en rolig aften. Efter to tusind år er et lys ikke længere kun lys. Det kan være kunst.
Næste uge: adventskransen, Sankta Lucia og hygge – hvordan Tyskland og Norden gjorde lys til en del af vinteren.
Kilder: History of candle making – Wikipedia; History of candles – National Candle Association.


